Som en service til vores passagerer tilbyder Københavns Lufthavn gratis Wi-Fi adgang i hele lufthavnen. For at oprette forbindelse, skal du blot vælge netværket "CPH Airport Free WIFI" og du vil straks have adgang til vores Wi-Fi.
Hvis du skulle opleve problemer med at logge på netværket, står vores kollegaer i Service Informationen klar til at hjælpe dig. Du kan finde Service Informationen i ankomsthallen i Terminal 3 eller foran den store Tax-Free Shop i transitområdet.